Den almindelige artikel

Her skriver jeg en artikel, der passer til fire sider i et magasin (1.200 ord). Artiklen kan være baseret på et interview med en person, der har haft en særlig oplevelse eller erfaring.

Artiklen kan også være en reportage fra en begivenhed, hvor jeg interviewer forskellige personer på stedet. Det kan være fra en messe, hvor jeg taler med virksomheden og kunderne og fortæller levende om begivenheden, så det er som at være der selv.

Artiklen kan også være en videns-artikel rettet til et fagblad eller avis, hvor jeg foretager min egen research og taler med en række forskellige kilder. Artiklen er altid klar til tryk. Det vil sige godkendt af alle involverede parter, korrekturlæst og udstyret med faktabokse og forslag til fremhævede citater.

Pris: 5.000 kr. (eksklusiv moms og kørsel).